Efter en nat i Auckland, hvor alt var lukket og slukket pga påske, tog vi en kort flyvetur til Christchurch, som ligger på sydøen. Sydøen skulle være den flotteste del af NZ og det er her vi skal drøne rundt i Dronningen, som vi har døbt vores camper (: Og den udstråler simpelthen royalitet i de skrige grønne og lillae farver som den er iklædt. Vi hentede camperen i går og det var kærlighed ved første blik. Udover at gearet sidder i rattet - så det skulle vi liiige hitte ud af. Den har by the way automatgear og køkken og seng installeret bagi.
Vi startede med at køre (meget forsigtigt) ud og handle ind, så vi kunne klare nogle lukkede påskedage. Vi var i så godt humør over vores camper, at vi endte med at bruge over 100 dollars på alt muligt ikke så vildt vigtigt, men som dog gør at vi i hvert fald kan klare os de næste dage (;
Derefter begav vi os med høj musik, vinduet nede og solbrillerne på til en lille flække kaldet Kaiapoi, hvor der var en super flot strand. Her spiste vi frokost og sad lidt i solen og læste. Derefter drønede vi videre til Hamner Springs, hvor vi havde planer om at bade i nogle varme pools. Vejen til Hamner Springs var fuldstandig fantastisk. Vi kørte igennem et bjerglandskab som slet ikke kan beskrives. New Zealand er rigtig grønt, men også en del køligere i forhold til Australien, så vi har gravet noget af vores varmere tøj frem.
I starten troede vi egentlig lidt at vi havde travlt, men det var nok fordi vi kom lige fra Australien hvor distancerne er meget større end her. Vi har derfor fundet ud af at vi har tid nok her, og kan derfor slappe lidt af de forskelige steder (:
Vi valgte derfor også at tage en overnatning i Hamner Springs på en sidevej. Det var en lidt speciel følelse at ligge sig til at sove i siden på en vej (; Men det hindrede os ikke i at sove godt i vores yderst behagelige Dronning (:
I dag har vi kørt til Kaikoura, hvor vi havde satset på at skulle ud at svømme med delfiner. Men det bliver desværre ikke til noget her, da vejret ikke er så godt og desuden var ventelisten længere end vi havde regnet med. Vi vil derfor prøve at gøre det længere oppe nordpå i Picton. Igen var turen fra Hamner Springs til Kaikoura enorm flot med snoede veje oppe i bjergene, Dronningen kæmpede noget på bakkerne, men hun er jo heller ikke helt ung længere (;
Kaikoura er super flot og ligger helt ud til havet. Vi kører videre i dag mod Belheim og Picton. Så må vi se hvor langt vi når inden vi bliver distraheret af et eller andet flot, som vi bare må se.
Hvis der er nogen som har nogle gode råd til hvordan man sparer benzin, så skriv endelig - for Dronningen er en sluger ! (;
Håber i alle har haft en god påske !
Billeder kommer senere på ugen
//wrrooom
Det lyder bare super fedt, men i så stor en bil kunne der sagtens være et par cykler = benzin besparelse + kondition :)
SvarSletGlæder mig meget til at se billeder, det lyder bare så flot og godt.
Pas nu på hinnanden og kør forsigtigt knus mor 2